Hvor kan man dog bare blive træt af at høre det samme piveri igen og igen! For nyligt var det så de enkelte musikalske kunstnere som ville give deres besyv med. Flere påstod at de som downloadede MP3-filer fra Internettet var gemene tyve som burde straffes.
Lad mig slå fast, at jeg da godt forstår de kunstnere som gerne vil have sig betalt for den musik som de frembringer efter mange kreative overvejelser.
Også andre “virksomheder” vil have sig betalt for de varer de “producerer”!
Men når man nu på 3. år i træk hører den samme klagesang fra brancheorganisationer, musikere og andet godtfolk, så bliver man så underligt træt til mode. En virksomhed, en branche, en aktør, som på 3. år, eller længere, endnu ikke har fundet ud af hvordan han skal gebærde sig i forhold til nye markedsvilkår, kan han gøre sig forhåbninger om at kunderne derude venter på at han finder sig til rette og finder nye veje at tjene penge på?
Næppe!
Da LEGO for nogle år siden blev ganske alvorlig truet på deres kerneforretning, hvad gjorde de så?
Hvad gør de større trykkerier i disse dag i erkendelse af at flere og flere manualer digitaliseres, oplagene bliver mindre og findes frem af forbrugerne “on-demand”.
Hvad gør en medicinalvirksomhed når patentet på den sidst udviklede “cashcow” er ved at udløbe?
Svarene er flere - LEGO sørgede for at lavet et udviklingssamarbejde med MIT i Boston. Samtidigt så de, at der var en STOR udvikling i salget af merchandise i forbindelse med store film succes’er. Fx Starwars og Harry Potter. De lavede produktudvikling.
Trykkerierne ser i høj grad skriften på væggene i disse år. Der er en umådelig overkapacitet og de skal - hvis de skal over leve - omstille sig til en anden måde at publicere på. Tryksager trykkes i stadig stigende grad i meget små oplag og i nogle tilfælde i MEGET små oplag. De store investeringer kan ikke forrente sig længere - der er nye krav. Trykkerierne fusionere, nedlægger gammelkendte funktioner, outsourcer og definere nye serviceydelser. Det er ikke så meget tryksagen som det er kommunikationen man leverer til kunden. Man har travlt med at definere nye servicekoncepter.
Medicinalbranchen bruger mange mange procent af hver omsat krone til nyudvikling - ikke bare for udviklingens skyld, men simpelthen for at overleve. Man investerer for at overleve, ikke i salgskanalen, men i udvikling af nye produkter!
Men hvad nyt er der sket i musikbranchen? Udefra ser det ikke ud som om der er sket en døjt. Det er den samme klynk dag ud og dag ind. Pladeselskaberne siger de tjener for lidt, kunsterne siger det samme og forbrugerne kan ikke se ideen i at betale den pris som en CD koster i butikken.
Noget nyt i det? Næ - det er der vel egentlig ikke. Jeg tror i det hele taget ikke der er meget nyt i den branche - altså lige bortset fra POPSTAR Jon.
Det som jeg tror desværre er virkeligheden i den branche er, at der sidder en bunke gamle vatnisser og administrerer et sæt af rigide regler og forordninger. Samtidigt har de held med at få besnakket presse, musikere og menigmand til at tro at truslen kommer “fra det ydre rum”, fra Internettet.
Så hvem er skurkene, hvem er de godtroende og hvem er det som rykker og påvirker musikbranchens måde at tjene penge på?
Tja, jeg tror ikke det er nørderne som sidder og surfer på Internettet - brugerne Kazaa og andre fildelingssystemer - som er skurkene. Faktisk vil jeg påstå - sikkert mod bedrevidende - at branchen selv er sin værste fjende. De er de “gamle” mænd som burde tage på kursus hos Lego i Billund, hos Novo i Bagsværd, eller hos Scanprint i Århus.
De godtroende er musikerne som har ladet sig rulle ind i kontrakter som er svære at løsrive sig fra og af én aller anden grund lade sig besnakke af magtfulde mænd.
De som ikke vil innovation, de som ikke ser den i tide - ser forandringerne i værdikæde, marked m.m. de går en kummerlig skæbne i møde. Det er også sket for andre end lige musikbranchen.
Så kære musikbranche - I minder mest om det lille ø-rige Tikopia, hvor man i mange århundrede har ladet høvdinge regere og det i i øvrigt på en måde som om der ikke fandtes en verden udenfor. I ligger som I selv har redt. Tag nu og bryd “isolationen”,sæt jer ind i begreber som P2P, “Disruptive Technologies” og innovation. Og så stop dog snart alt det klynkeri - det er da ikke til at holde ud at høre på!!!
No Comments
Leave a Reply