Gennem 14 dage har jeg haft travlt med at pudse den digitale riffel. Lade batterier op, pudse sigtekornet, tømme hylstret for gamle billeder og sådan kunne jeg blive ved .
Nogen egentlig tanke om hvilket bytte jeg skulle nedlægge havde faktisk ikke meldt sig på den indre neural-forbundne binære lystavle, men tanken om at skuddene skulle placeres i tæt konkurrence med andre dygtige jægere havde bestemt skærpet instinktet.
At annoncere storvildtsjagt på årets første FotoSAFARI må jo selvsagt betyde kamp om byttet.
Rygtet om vildtet havde spredt sig og mange dygtige havde annonceret deres ankomst i skoven.
Jagthornet lød kl. 13.00 og Rasmus og jeg havde inden da aftalt nogle simple, men fælles spilleregler for “hunt-craft-ship”. Rasmus og jeg var også de enlige deltagere i denne første storvildtsjagt.
Reglerne gik på hvad byttet måtte være time for time. Som jæger var vi derfor under pres. Vi kunne ikke bare stå der i skumringen, tæt på skovkanten og vente på det fede bytte. Nix, vi var nød til at gå aggressivt til værks. Det betød mange skud med magert udbytte, men også nogle trofæer. Om ikke andet trofæer i vores eget univers.
Den første time stod jagten på “POSTKORT”
…….more 2 come…..!!
No Comments
Leave a Reply