Nu er jeg ikke den bedste til det danske sprog - lad mig sige det med det samme. Men derfor kan man jo godt have lov til at undres.
Jeg undres særligt over journalister som jo skulle være de ypperste garanter for at vi får sprogforståelsen ind i sprogbruget på den rigtige måde.
Men det er de ikke - jeg har netop hørt en journalist udtale - igen igen igen - et begreb som i sin fremtoning faktisk beskriver det modsatte af hvad ordet betyder.
Ordet er “forfordele” - det som ordet umidelbart lader ane er, at nogen har fået mere end andre - men det er - så vist jeg ved - ikke betydningen af ordet. Betydningen er faktisk - uden at jeg har slået det op - at man med forfordeling tilsidesætter nogen, ikke favoriserer, som ordet umiddelbart kunne lade ane.
Er det ikke forunderligt hvordan vi med tiden lader os manipulere? Jeg var selv ved at falde i!
6 Comments
Forfordele er et af de sværere pendulord, fordi de to betydninger ligger så nær ved hinanden:
Når nogen bliver forfordelt i den rigtige betydning, bliver nogle andre jo dermed forfordelt i den forkerte betydning.
Jeg læste i en artikel forleden om “nutidens unge” der bruger forskellige udtryk i en hel anderledes betydning end den oprindelige.
Et af eksemplerne var netop “forfordele” som du nævner som eksempel.
Et andet var “bjørnetjeneste” der blandt mange yngre medborgere bruges om en kæmpestor tjeneste, da en bjørn jo er stor og derfor må en bjørnetjeneste jo være tilsvarende større end en almindelig tjeneste. Altså igen en drejning på 180 grader med hensyn til betydning af udtrykket.
Sprogprofessoren som blev spurgt i artiklen hvad han syntes om den udvikling, svarede at han måske nok privat begræd den, men at sproget jo altid har været en bøjelig størrelse som udvikler sig.
Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg læste artiklen, men måske andre kan hjælpe?!
Der er rigtig mange eksempler på ord, som har skiftet betydning eller som generationerne er uenige om. Klassikeren er udtrykket “godt” - brugt eksempelvis i betydningen “klokken var godt fire”. Befolkningen lader til at være delt i to - dem (de yngre?), der bruger ordet synonymt med “knap” og dem, der forstår ovenstående udsagn som “lidt over fire”
Der er mange flere eksempler her: http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/dansk.html#penduler
Og så var der den journalist, der skrev om demonstranterne, som greb til ’selvjustits’, hvilket ville have været prisværdigt. Det, de i virkeligheden gjorde, var at gribe til selvtægt - og det er noget helt andet og slet ikke prisværdigt!
Må da give OA ret - kan man kalde det ordkløveri…
Men sprog er ikke en stationær størrelse og det udvikler sig konstant.
Hvorfor begræder vi tabet af det gamle - er der måske nogen her der har lyst til at tale som de gjorde i far til 4 filmene…?
Desuden vil sproget hele tiden påvirkes af udefrakommende tendenser, det har vi allerede set i.f.t eksempelvis fordanskninger af amerikanske ord og udtryk. Det opfattes ad åre som helt normale udtryksformer. Så om få år vil vores sprog højst sansynligt også være præget af en større indflydelse fra vores tosprogedes talemåder og vendinger…
Det er fint at sproget at ændrer og udvikler sig. Men når vi bruger nogle ord og begreber i den tro, at de er entydige og at andre forstår det samme ved dem, som vi selv gør, så giver det jo noget støj i kommunikationen, når det faktisk ikke forholder sig sådan.
Det er upraktisk, at vi misforstår hinanden, men det er naturligvis kun et overgangsfænomen, ind til vi bliver opmærksomme på, at ordet bruges og opfattes forskelligt.
Det er, synes jeg, irriterende, når man hugger et ord, som har én betydning, og bruger det til noget andet, fx ordet ’selvjustits’. For hvis selvjustits i fremtiden skal til at betyde det samme som selvtægt, hvilket ord skal jeg så bruge for den mening, som ordet ’selvjustits’ hidtil har haft? Jeg kan ikke lige komme i tanke om et passende synonym, så nu skal jeg enten konstruere et ord eller komme med en lang forklaring.
Udviklingen i brugen af ordet selvjustits beror på en misforståelse, og den nye brug tilfører ikke sproget nye interessante muligheder, tvært i mod. Den nye brug giver ikke en rigere eller mere nuanceret udtryksmulighed, den afspejler ikke en samfundsudvikling eller en kronolekt, eller slang eller kreativitet eller noget som helst. Det er bare en misforståelse. Det er da irriterende. I hvert fald ind til den nye brug af ordet er blevet udryddet eller konsolideret ;-))
Hilsner
Hanne
Incoming Links
Leave a Reply