public(MIND)

Jeg var til klassefest i weekenden - men vi var alle 20 år ældre end sidst!

Oct 13th 2003
5 Comments
respond
trackback

For nogle måneder siden fik jeg et brev ind af sprækken - det var en invitation til en klassefest i 9B.

Pyha tænkte jeg - hvad var nu det for noget? Skulle jeg sidde der en hel aften - gå ind i den der rolle som klassens sjove knægt igen igen?

Gad jeg det?

Omvendt - gad vide hvad de andre laver i dag? Er de alle gift, har de alle fået børn. Bor de i store huse og tjener mange penge? Alle sammen spørgsmål som jeg er sikker på de andre også havde stillet sig inden vi mødtes i lørdags.

Vi gik runden rundt - skulle lige høre hvad der var sket siden sidst og ganske som forudset, så komme alle de lyserøde historier - sådan var det i hvert tilfælde med de fleste. Her slog det mig - inden det blev min tur - at jeg kunne sidde og fortælle hvad som helst og de ville tro mig - hvorfor ikke? Jeg kunne fortælle lige nøjagtig den historie som jeg havde lyst til og de ville alle gå fra festen med den oplevelse at der godt nok var sket noget i ham der Hans Henrik’s liv siden sidst!

Jeg startede ganske rigtigt ud med at fortælle at jeg siden folkeskolen var blevet uddannet smed - hvad taget et undervandssvejsekursus og nu boede i New York.

Problemet var bare, at jeg ikke kunne holde masken, men tænk nu hvis jeg havde kunnet? Hvade mine klassekammerater fra den gang så gået og haft den historie i hovedet indtil vi skulle mødes til 50 års jubilæum? Jeg tror det!

Tænk - vi er den historie vi vælger at fortælle - det gælder i det virkelige liv som det også gælder i det digitale

Er du den du udgiver dig for at være?

Det var en dejlig aften og hvor var det fedt at se dem alle igen!!!




Explore Recent



Flickr photos

Latests comments

Meta

5 Comments

  1. Henrik

    Interessant med de klassefester - jeg ser frem til min egen klasse tager sig sammen. Nu du alligevel har fat i de gamle venner ser jeg frem til at høre din kommentar til at din gamle “flamme” eller hvad Caroline nu er igen er på banen. Nu ikke bar det der med at det lyder spændende og held og lykke…. Glem de høflige manerer og sig hvad du mener. Selv har jeg undret mig over at hun har holdt sig ude af medierne i så lang tid - det må have været svært, og så kunne hun åbenbart ikke klare rollen som anonym længere.

    Kommer I ikke begge to fra Århus og startede jeres firmaer på samme tid. Er I også lige gamle? Hun var måske ligefrem med til festen? Og kan vi ikke se nogle billeder fra dengang og i dag. Og har Caroline en blog? Sikkert ikke så kan du ikke sælge en side til hende.

  2. Ingen er hvad de fortæller - men kan man fortælle sig selv, genfortæller man ikke kun fragmenter af sig selv, hvor der konstant tages hensyn til modtageren.

    “Man kan ikke se jorden under sine egne fødder” så kan man i det hele taget fortælle noget fornuftigt om sig selv - tænk på alle de fragmenter der konstant vil undslippe den helhed en fortælling væver.

    Skal man være ærligt, bør man fortælle om sig selv hver dag. Og nu væver jeg vidst rigeligt.

  3. Henrik

    Spam på en blog - det håber jeg da du fjerner. Vi får rigeligt af den slags viagraspam i mailboxen i forvejen. Kommentaren fra eat my shorts virker noget indforstået, men det er vel en del af den hippe blog-kultur - jeg forstod ikke en pind

  4. Indforstået - det må være mine litterære rødder der melder sit umiskendelige ansigt.

    I stil med din post - ville jeg blot sige: det er umuligt at genfortælle sig selv i ord.

  5. :-)

    Nej - jeg har ikke noget med Caroline at gøre. jeg har godt nok studeret i Århus, har godt nok har en internetvirksomhed, har solgt den til nogle svenskere, men så ophører ligheden vist også.

    Caroline var noget specielt for sin tid - var!

Incoming Links

Leave a Reply