Fraq tid til anden bliver jeg spurgt om hvorfor jeg havde sådan en hjemmeside, en BLOG.
For et par dage siden fik jeg en mail fra een som sagde at “vi alle bare er nogle bøsserøve”! Underforstået at de som har valgt at bruge en del af deres tid på at holde en BLOG ved lige ikke er rigtig kloge…..
Måske har han ret, det er jo afhængig af de øjne som ser. Men for nu at forklare mig en smule, så har jeg dog en lillebitte trang til at sansynliggøre det gode i en BLOG, noget af det.
Min BLOG er ment som et åbent rum, et “Public Domain”, min PublicMIND. Et forum hvor jeg har mulighed for at skabe dialogen med de som vil. Nogle gange kan det være om fulstændigt ligegyldige ting og sager, andre gange er det lidt mere dybt. Dialogen udfolder sig i kommentarerne og mine svar til kommentarene.
På denne måde forsøger jeg at skabe rummet for netværket, de som måtte have lyst er den del af dette netværk. Jeg kan ikke styre det og det er det som for mig virker facinerende.
Jeg er meget optaget af om BLOGs også kan finde sin anvendelse internt i virksomheder. Det mener jeg BESTEMT de kan. Dels til at fastholde resultatet af processer, fastholde en fortsat dialog og også her skabe rummet for netværket og måske udvide til også at omfatte eksterne kontakt.
Lidt a la tegningen her:
Nogen vil sige at det kan man ikke, man kan da ikke bare “åbne” op og lade alle diskutere alt. Det siger jeg heller ikke, men der er mange ting og emner som ville kunne skabe grundlag for ny og spændende tanker som ikke nødvendigvis har det bedst ved at være gemt væk fra dialogen.
Og omvendt, jeg vil gerne se den leder som kan det i een uendelighed.
“Jeg tror på netværket som katalysator, som min bevidsthed, som en del af mit vid. Med PublicMIND forsøger jeg at udvide dimensionerne for hvad jeg er, kan og vil!” - som jeg skriver oppe i højre hjørne.
Det tror jeg mange vil kunne få noget rigtig godt ud ud af - nok også mere end jeg har evnet.
Hvis det gør mig til “bøsserøv”….så OKAY, så er jeg en bøsserøv…………
4 Comments
Kan man sige det på denne måde?:
Vi er udstyret med en højre og en venstre hjernehalvdel, som hver især giver os kommunikative evner på henholdsvis det fabulerende, billedlige, emotionelle plan og det sproglige, logiske, rationelle plan. Tilsammen udgør de den kommunikative enhed vi forholder os til vore omgivelser med.
Når vi sætter denne enheds afsendelse og modtagelse af information på spil i det virtuelle rum, er det umuligt at forudsige virkning og konkrete følger. Publiceringen af information skaber spejle eller prøveklude for refleksion hos andre (og sig selv). Hvis der er hul igennem, opstår der måske noget frugtbart - på den ene eller den anden måde - om det så fører til en afvisning eller en bekræftelse er ligegyldigt. Hovedsagen er, at man blev flyttet. Der er sket en forandring. Ens viden om verden er vokset.
Internettet har medført, at utroligt mange har adgang til samme viden og samme former for aktivitet (synkront som asynkront) og at utroligt mange har adgang til at publicere og kommentere. De interaktive muligheder gør det muligt at reflektere, interagere, diskutere og linke i tilknytning til/med baggrund i de informationer som publiceres eller de aktiviteter som udbydes online.
På den måde gøres information tilgængelig med en hastighed som ikke kendes fra tidligere tider. Muligheden for indsigt i og refleksion over andres oplevelse af virkeligheden er øget betragteligt, med en ligeså betragtelig forøgelse af kompleksitet til følge. Det kommer mildt sagt til at virke uoverskueligt, men essensen er, at vi rent faktisk får udvidet vores mulighed for erkendelse, når vi snuser rundt i nettets hjørner og kroge. Og tør tage udfordringen op.
Lidt mere, hvis vi gider være bøsserøve.
P.S.: Tak, forøvrigt, for denne glimragende lejlighed til, at få luftet nogle tanker vedrørende vores opgave i narrativitet. :-)
HA!
:-)
Ja, det giver gode muligheder for nye vinkler på egen refleksion og det må være soleklart, at de fleste af os godt kan tackle at denne uendelige strøm af input - endnu. Jeg tror derimod også at det for nogle - mig selv inklusive - kan blive svært i fremtiden hele tiden at kunne holde fokus, kunne finde ud af hvad der er væsentligt og hvad ikke. Forholde sig nøgternt til hvad der er nok at vide og hvad der er rart også at kunne inddrage i sin refleksion.
Jeg tror det for nogle vil blive et kaos og at de derfor meget hurtigt vil give op. Jeg ved ikke om man kan diskutere kompetence her, men min egen holdning er, at den digitale dimension i informationen, i indholdet for egen refleksion, kan blive så stort for nogle, at de melder sig ud - om ikke på forhånd, så meget hurtigt.
Om det er det som udtrykket “bøsserøve” er et resultat af, eller andet, det må vedkommende som jeg desværre ikke kender navnet på, må svare på.
Gad vide om jeg hermed har inviteret til debat….
.jeg håber!
Godt skriv HH :-) Kan du ikke lige forklare modellen og eventuelt levere den i dobbelt størrelse?
“bøsserøv” er altid godt at kaste efter folk. Får du mange hits fra tåber der har fået for mange fadøl? ;-)
Selvfølgelig Christian!
Modellen er lidt en udvikling af nogle tanker som Mintzberg gjorde sig i en artikel som hedder “Pattern of Action” hvor han redegør for hvordan organisering sker internt i virksomheder med “Organizational Themes” som omdrejningspunkt.
Han redegør her for hvordan dialog i netværk skaber en skyggeorganisering, bevidst og ubevidst.
Afhængig af syn på organisering og ledelse, så kan ledelse ske ved at iværksætte denne form for skyggetemaer som en del af forandringsprocesser - men det kræver evne, vilje og ikke mindst mod til at give dialogen fri når man ikke selv som leder er i 100% kontrol.
(Hvornår er en ledelse i øvrigt det?)
Eet er at skabe netværk for dialogen internt i virksomheden, men faktisk er det jo sådan at vi i vores netværk her jo også udgør en kontakt til omverdenen udenfor virksomheden - derfor 3 enheder. Det har Mintzberg ikke skrevet direkte i sin artikel, men det giver sig naturligt.
Modellen som her fremstår er egen tilvirket ud fra hukommelsen ;-)
Jeg har hele artiklen, hvis du lyster.
Incoming Links
Leave a Reply