Tænk hvis vi alle kunne kommentere på hvordan vi så situationer som er beskrevet af andre.
Fx situationen hvor man sidder i bus 5A, er lige steget ind og der kommer en fulderik stigende ind i bussen. Gad vide hvad andre tænkte? Tænkte de det samme som jeg?
Eller hvad med flere forskellige beretninger om de bilfrie søndage i 70′erne. Eller USSR’s invasion i Ungarn i 50′erne, eller bare en sand videnberetning fra en Brøndbyfan efter fordboldkampen i sidste weekend - og en Esbjergfan?
Den historiefortælling som kunne ligge i at få mange til at kommentere på den samme begivenhed kunne være rigtig god.
Nu fx Erling Andersen som er født i 1929 - han vil nu til at skrive sine erindringer via en BLOG. Tænk hvilket spindelvæv af historier, erindringer og menneskeskæbner man ville kunne få viklet sammen via et digitalt medie/værktøj som en BLOG er.
Hvad skal vi så med historiebøgerne i fremtiden? Eller er der også plads til dem? For hvem skriver historien - er det ikke ofte de som betragter den på bagkant?
Jeg glæder mig til at følge Erling’s BLOG og hvis jeg kunne få min Mormor, min Oma, som er født i 1920 til at skrive også, så ville det bare være fantastisk!!
One Comment
Den form for fortælling du beskriver (det at kunne forestille sig - i bedste fald vide - hvad andre tænker om en situation og at kunne forestille sig dem alle på én gang inklusive evt. interaktion og samtidig forestille sig/håndtere de muligheder der dermed blotlægges) svarer faktisk til et begreb P. og jeg arbejder med i vores didaktiske design: Den interaktive narrativitet .. som vi igen knytter sammen med Lars Qvortrups meningskompetence, som er en af tre kompetencer han mener udgør den samlede komptetenceprofil i et hyperkomplekst samfund.
Ret spændende. :-)
Incoming Links
Leave a Reply