public(MIND)

TDC - I får det svært i den nære fremtid, andet vil være uanstændigt!!!

Apr 10th 2004
No Comments
respond
trackback

Se, for et par uger siden rykkede familien og jeg på “landet”. Vi flyttede fra stenbroen i det indre “Copenhagen” til Amager, det som nogen vil kalde “lorteøen”, andre Københavns Manhattan. Jeg tror bare at os som bor her kalder det Amager.

Vi flyttede fra en lejebolig ud i et nyt andelsboligbyggeri, hvor det - hvis der er over 2 etager - nu er påkrævet at tilbygge en elevator. Fint og FLOT:

Sådan én skal have en telefon installeret - for tænk nu hvis den sad fast og man gerne vil ud af den igen? Tanken er god og hensigten udmærket. Ingen problemer her. Problemerne begynder at komme når TDC skal have en almindelig fastnetopkobling installeret, hvilket i øvrigt tager dem næsten 6 uger. Man skulle jo ligesom tro de havde prøvet det før, ikk?

Et andet forhold er - og det er her jeg bliver lidt olm og virkelig ønsker dem hen hvor peberet gror - de mener, at fordi det er en elevator, så kan man altså ikke få de der miniabonnementer, hvor man faktisk kan reducere kvartalsomkostningen med ca. 30%. Næ nej - fordi det er en teknisk installation, så må og kan det da ikke lade sig gøre. Og direkte adspurgt kunne den flinke dame i telefonen heller ikke svare mig på hvorfor - sådan er det bare, skulle hun hilse og sige. Hun forstod det heller ikke.




Explore Recent



Flickr photos

Latests comments

Meta

No Comments

Leave a Reply