public(MIND)

Efter at have læst en artikel her til morgen i Berlingske om et vist-nok fejlslagen kaospilot-projekt - altså et af de der projekter som har fået offentlig støtte til at mindske kløften mellem kultur- og erhvervsliv, så kom jeg til at tænke på om min rolle i den organisation jeg er ansat i måske er at betragte som en kaospilot.

Ikke noget med fejl her - selvom at arbejdet kan være svært og til tider umuligt. Ikke fordi der ikke skal bygges broer - det skal der jo alle vegne. Men fordi selv en mindre virksomhed med 100 ansatte på én lokation, med et par afdelinger og en ældgammel virksomhedshistorie faktisk kan have forskellig mission og værdier i de enkelte afdelinger. Det behøves ikke at være et problem, men kan sagtens være det.

Selv sidder jeg i en produkt og IT-relateret udviklingsafdeling. Her tænkes der i ny teknologi, fascination af muligheder, fordybelse i ny teknisk i dag som kan blive - måske - en ny forretningsmulighed i morgen. I “opposition” sidder den øvrige salgsdrevne organisation som er fokuseret på deadlines og den budgetterede bundlinie i næste måned.

Hvad sker der, hvis målene ikke er de samme? Tilsigtet, utilsigtet? Hvis artifacterne ikke er ens? Hvis kulturen er forskellig?

Nu støttes min funktion indirekte af en visionær leder og det giver mig håb, men ligesom i tilfældet med artiklen i avisen i dag, så kræver det også en visionær modtager for at evaluere indsatsen.

Vi er på vej - det er ganske klart - men nogen gange er det som at navigere i kaos - være kaospilot!

Har du lignende erfaringer? Hvordan klarer du det? Noget du vil dele?