public(MIND)

Lars diskuterer god selskabsledelse på sin weblog. Det er en interessant dialog og da særligt fra en mand som har prøvet det meste.

For et par år siden havde jeg en lignende oplevelse – jeg sad på det tidspunkt for 3. år i træk i en bestyrelse som for iværksætteriet i Danmark er én af de allervæsentligste aktører. Jeg sad her og hørte de selv samme historier, den selv samme iscenesættelse og talen-udenom ret kritiske problemstillinger som da jeg trådte ind. Jeg fik nok og trådte ud af bestyrelsen med meget kort varsel.

Problemet var her, oveni alle de ellers gængse krav til corporate governance – som jeg i øvrigt ikke har meget til overs for – at der var en arbejdende bestyrelsesformand, som sit væsentligste brød sad her og på den ene side havde snakketøjet i orden og på den anden side havde ansvaret for den daglige drift. Det var en dum cocktail.

Bestyrelsen var i øvrigt sammensat efter alle kunstens regler - det så rigtig godt ud på papiret.

De som kender mig ved hvad jeg lavede i 2005 – hér sad jeg i en projektansættelse i én af de helt store kulturinstitutioner i Danmark. Også her forekommer der ting og sager som almindelig snusfornuft og intelligens ville kunne gennemskue ikke er i orden. Faktisk blev jeg ringet op af en journalist fra den største danske erhvervsavis som gerne ville høre min vinkling på tingene. Og hvis det nu var sådan at jeg var dér hvor Lars K. er i dag, så havde jeg nok taget bladet fra munden og fortalt min version af det skete. Men jeg turde ikke.

Og det er måske essensen i mit svar på Lars’s spørgsmål – Danmark er et forbistret lille land. Vi har det med at bevæge os i små cirkler og konspirationerne florerer livligt på selv meget løse rygter. Og hvis man så er venner med de forkerte – eller snarere fjender med de forkerte, så kan livet gøres meget svært for de ambitiøse.

Så Lars har ret når han siger at bestyrelsesarbejde næsten er rituelt, du er med i en stamme og hvis du er lidt for smart og træder ved siden af, så bliver du udstødt. Det er mere et spørgsmål om at kunne leve efter de uskrevne regler, mere end de faktiske.

…når det så er sagt, så er det vel i sidste ende et spørgsmål om hvor langt man vil gå. Integritet velsagtens….