public(MIND)

Om

DANSK / DANISH

Hvad pokker får en 12-årig knægt til at gå hærvejs-march? Når jeg tænker tilbage på det, så bliver jeg glad, stolt og lidt varm indeni. Og sådan har der været flere episoder, hvor man nok med rette kan sige, at det da vist ikke er helt almindeligt. For eksempel det at løbe en marathon, eller dengang jeg fik ideen at køre på rulleskøjter - til Paris. At svømme 25 kilometer er heller ikke noget, man bare lige gør - det kræver man kan svømme, har udholdenhed, og at man lever det ud.

At få tanken er én ting. At gennemføre - det er noget andet, og lidt vanvittigt. At stræbe efter at komme helt derud, hvor man ikke helt ved, om det brister eller bærer. Det er ikke helt målet, men det bliver nogle gange resultatet.

Jeg har haft virksomhed siden 1989 og har siden starten bevæget mig i spændfeltet mellem teknologi, mennesker og forretningsudvikling. I forskellige konstellationer.

De senere år har jeg udfordret de rammer som er i store virksomheder - særligt indenfor den finansielle sektor, men også design-branchen. Jeg har været heldig - det har givet mig et billede af hvordan virksomhed kan organiseres, men også hvor potentialerne og udfordringerne er.

Jeg bor på Amager, er gift med dejlige Cathie, som samtidigt er mor til mine 2 drenge - Hans August og Karl Magne.

Min mormor lærte mig at bage boller, det holder jeg stadigt meget af og gør det 2-3 gange om ugen.

Endeligt holder jeg utrolig meget af motion og dyrker det meget, lidt for meget vil nogen nok mene.

Du kan læse mere om hvad jeg går og laver her:
http://www.linkedin.com/in/hanshenrikheming



Most Recent



Flickr photos

Latests comments

Meta